AFHOLDT: PA introducerer: “insurance-as-a-service”

Torsdag d. 8. september 2022 byder vi velkommen tilbage fra sommerferie i rammerne af PA Consulting Group i Nordhavn. Arrangementet finder sted fra kl.16.45-19.00 og der er planlagt et program med to faglige indlæg, lækker mad og drikke samt mulighed for at netværke medlemmerne i mellem. Herunder kan du læse lidt om hvad PA gerne vil bidrage med til arrangementet:
 
Hos PA sætter vi retningen for, hvordan nye teknologier kan udvikle vores samfund positivt. Vi tror på, at innovation og kreativitet er nøglen til fremtidens samfund og velfærd – og mulighederne har aldrig været større inden for forsikring. Fremtidens forsikring er nemlig langt mere end forsikring. Kundernes forventninger til, hvordan de interagerer med virksomheder, gennemgår den mest grundlæggende revolution siden starten af ​​internetalderen, og det gælder i den grad også forsikringsverdenen. Tag fx sundhed og velfærd. Sundhed og velfærd er under forandring i de fleste lande i den udviklede verden. Ændrede krav, stigende omkostninger og nye teknologiske muligheder tvinger betalere og udbydere til at flytte deres perspektiv fra et reaktivt fokus på behandling til et proaktivt fokus på tidlig indsats. Dette kræver end-to-end innovation og massive investeringer i nye modeller for levering af sundhedsydelser. Samtidig opstår der nye muligheder for aktører i det bredere økosystem omkring sundhedsvæsenet.
 
På dagen vil PA dele praktisk indblik i ”insurance-as-a-service”, økosystemer og partnerskaber og fremhæve forsikringsbranchens forsøg på at tackle de udfordringer og muligheder, som det øgede fokus på sundhed og livskvalitet medfører. I følge PA er der langt igen, og de fleste forsikringsselskaber og pensionsselskaber har svært ved at indfri deres mål og ambitioner. Så hvordan skal man gøre? På dagen vil Troels Andersen, der er ekspert i offentlig sektor og sundheds-IT hos PA samt formand sundhedsudvalget hos Dansk IT, dele ud af sine erfaringer.
  
Program
 
  • Kl. 16.45 – Registering og ankomst
  • Kl  16.55 – Velkomst v/Formand Morten Klitvad
  • Kl. 17.00 – Første indlæg v/PA: Introduktion til økosystemer, platformsstrategi og insurance-as-a-service
  • Kl. 17.25 – Andet indlæg v/PA: Fremtidens sundhed og velfærd: Økosystemet for sundhed og velfærd er under hastig forandring – og det skaber nye muligheder
  • Kl. 18.00 – Netværk, snacks og drikke
  • Kl. 19.00 – Arrangementet afsluttes
 
Praktisk information omkring parkering
 
  • Gratis parkering: PA har et begrænset antal gratis parkeringspladser tæt på tårnene (lige under Portland Towers). Finder du en plads der, skal du selv indtaste dit registreringsnummer og mobilnummer på iPad’en i stueetagen ved elevatorerne. Bemærk, at parkeringen gælder i 3 timer.
  • Betalt parkering: Er der ikke plads på den gratis parkeringsplads, benyttes parkeringshuset Lüders ved Helsinkigade mod egen betaling.
 
Adresse: Portland Towers, Göteborg Pl. 1, 2150 København 
Tilmelding seneste torsdag d. 25/8-2022. Af hensyn til vores værter, deres planlægning og ikke mindst allokering af forplejning opfordre vi til, at til/afmelding er gennemtænkt og rettidig.
You must be logged in to participate in RSVP. Login

Dato

08 september 2022
Expired!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *